Sådan kommer du igennem eksamensperioden
- Uden alt for meget stress (forhåbentligt)
Det er ingen hemmelighed, at flere tusinde af unge danskere i denne sidste periode af skoleåret sidder og sveder over eksaminerne. Der er ikke meget tid tilovers og da slet ikke til goSupermodel. Eller er der? Med lidt struktur og tilrettelæggelse kan du sagtens nå det hele.
Billede: Chess-girl
Jeg har her samlet 5 råd, som forhåbentlig kan hjælpe dig lidt med at få tid til det hele, og ikke mindst punktere de dårlige oplevelser, du hører omkring dig.
Planlæg, planlæg, planlæg: Det er det bedste råd, du nogensinde kan få. Find ud af hvor mange sider du skal have læst, og uddel siderne over de dage du har til rådighed. Er du bagefter din læseplan, må du klø ekstra på. Er du til gengæld foran, kan du med god samvittighed tage en slapper – og f.eks. bruge tid på goSupermodel, sport eller venner.
Når du læser, SÅ LÆS: Den største tidsrøver er de distraherende øjeblikket. Sluk fjernsynet, radioen og computeren (især internettet). Du får aldrig læst, hvad du har planlagt, hvis der popper noget op på Facebook, Skype eller goSupermodel.
Spis sundt og rør dig: Du kan ikke holde til eksaminerne eller dine mange siders læsning, hvis du ikke spiser. Planlæg nogle pauser i din læseplan, så du kan komme ud at røre dig, få noget af spise eller bare lave noget andet. Men
HUSK: Du skal i gang med at læse igen!
02 er også flot: Det kan ikke betale sig at sukker over den samme karakter igen og igen. Se i stedet fremad og ros dig selv – især de mundtlige eksaminer er et øjebliks resultat, og du kan sagtens være dygtig i faget, selvom det ikke gik så godt til eksamen.
Det er okay at være nervøs: Jeg er selv ved at 'tisse i bukserne', når jeg skal til mine eksaminer, og nervøsitet kan i et vis omfang være sundt. Føler du dog din nervøsitet hæmmer din præstation, kan det være en god ide at søge hjælp. Mange gymnasier og uddannelsessteder tilbyder kurser imod eksamensangst og/eller nervøsitet. Er du i tvivl om dit gymnasie har sådanne kurser, kan du spørge dine lærere eller uddannelsesvejleder.
Har du nogen eksaminer i år, eller har du andre råd end mine fem, kan du dele dem med alle os andre i forummet her.
Held og lykke med eksaminerne – klø på!
Knus Belixe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar